Evaluering foretaget af elevholdet 201011
Samværsregler
Vi forventer, at du:
Vi synes reglerne er fine. Vi regner det som almen opførsel i vores alder.
Retfærdige og nødvendige. Giver sig selv.
Grundregler
Du må ikke indtage, besidde eller møde påvirket af øl, spiritus eller euforiserende stoffer.
Overtrædelse heraf medfører, at du selv har meldt dig ud.
Du er erstatningspligtig ved ødelæggelse af ting, når det sker med fortsæt eller ved voldsom adfærd.
Alvorlige eller gentagne brud på vores regler kan medføre bortvisning.
Vi synes også at grundreglerne er fine regler. Det er klart at hvis man ikke kan beherske sig hører man ikke til på efterskolen.
Grundregler: Det synes vi er en fin regel.
Giver sig selv. Det er åbenlyst at indtagelsen af euforiserende stoffer ikke kan tillades.
Alkohol- og stoffer reglerne er helt og aldeles ok.
Erstatningspligt er en fair regel.
Det er fair at der ikke må drikkes på skolen, overvej en efterskole med fulde teenager, eller påvirket af stoffer?? Man skal tænke sig om, og hvis du ødelægger noget fordi du har en voldelig adfærd og man kunne ave undgået at ødelægge det, er det helt fair at betale for det selv
Stå op
Du sørger selv for at stå op om morgenen. Før morgenmad er værelsesbesøg ikke tilladt.
Sengen skal være redt og der skal være ryddet op inden morgenmaden. Vinduet skal åbnes under morgenmaden.
Vi forventer en vis grad af hygiejne, når du møder til morgenmaden kl. 07.30.
Vi synes det er fint at man selv skal stå op, men vi synes ikke det er en god regel at man ikke må være på de andre værelser inden morgenmaden. Vi synes det er okay at gå ind til de andre om morgenen i tilfælde af fx fødselsdag, men selvfølgelig er det ikke okay at stå op klokken 4 og sige at det er morgen og så gå ind til kæresten og sove. Vi synes det er fint at man skal redde sin seng og at vinduet skal åbnes.
Stå op: Det er godt at der bliver luftet ud, og gjort lidt rent på værelset.
Reglerne er gode. Men virker ikke i praksis. Folk kommer for sent og det har kun konsekvens ind imellem.
STÅ OP… Vi synes at det er en god ting at vi selv skal tage ansvar.
Fint man har ansvar for at stå op om morgenen selv.
Måltider
Der er mødepligt til samtlige måltider, og der må i løbet af dagen ikke bestilles mad udefra.
Mobiltelefoner må ikke medbringes til måltider.
Det forventes, at du har ordentlige bordmanerer.
Vi synes det er fint at der er mødepligt til måltiderne, selvom man ikke er sulten. Vi synes også at det er okay at der i hverdagene ikke må bestilles mad udefra, men vi synes godt der kunne indføres en regel hvor man måtte bestille en pizza eller lignende i weekenden – for hyggens skyld. Vi synes det er fint at man ikke må medbringe mobil til måltiderne for du har ikke noget at bruge den til. Og vi ser det også som en selvfølge at man har ordentlige bordmanerer. Vi synes også det er en del af fællesskabet at møde sammen til måltiderne.
Måltider: Det er godt at vi spiser sammen, det giver en form for fællesskab.
I weekender måtte det gerne være tilladt at bestille mad udefra.
Mødepligt til alle måltider: er godt, for der bliver bla. tit givet beskeder. Reglen om mad udefra er okay, men vi mener at det skulle være okay at bestille mad i weekenden.
God reglen at der ikke må medbringes mobil, det ville blive brugt meget og være forstyrrende hvis man frit kunne bruge den
Vi synes det er i orden hvis man kunne få lov til at bestille pizza udefra. Dog med skærpet regler. Det kunne f.eks. være at man måtte bestille en pizza hver fredag eftermiddag og i weekenderne. Vi synes ikke man skal have lov til at bestille pizza hver dag, da det nok ville ødelægge en del socialt i og med at man ikke rigtig spiser sammen.
Rygning
Ikke tilladt
Vi synes nok det er en af de bedste regler at man ikke må ryge. Det er en idrætsefterskole og selvfølgelig skal man ikke ryge. Det har også gjort at mange på skolen er blevet nødt til at stoppe med at ryge inden de kom herop og det har også gjort en betydningsfuld forskel for dem. Det ville også være utroligt ulækkert at bo på værelse med en der ryger. Det ville komme i tøjet og i væggene og alle ens ting ville lugte af røg.
Rygning: Det er en god ting fordi vi er en idrætsefterskole, fordi at idræt og rygning ikke passer sammen.
Er en okay regel da det jo er en idrætsefterskole vi går på.
God regel !
Undervisning
Der er mødepligt til undervisningen.
Mobiltelefoner må ikke medbringes.
Det forventes, at du møder velforberedt til timerne.
Reglerne giver sig selv. Det er de samme regler i en hver undervisning så selvfølgelig er de regler også gældende her.
Undervisning: Det er godt nok, det giver sig selv.
Mødepligt til undervisning, mobiler ikke tilladt og der forventes at man er forberedt: vi syntes det er fint nok.
Selvfølgelig skal der være mødepligt til undervisning.
Sygdom
Du melder dig syg hos Lisbeth til morgenmaden.
Hvis du bliver syg i løbet af dagen, melder du dig syg hos den hos den lærer du skal have i den følgende time, og efterfølgende bliver du skrevet op hos Lisbeth på kontoret.
Lisbeth tilser syge 1 gang i løbet af dagen, og aftenvagten tilser de syge i stilletimen.
Er du sygemeldt, skal du være i din seng og blive der hele dagen, så du kan få ro til at blive rask igen.
Ved evt. sygemelding søndag aften, ringes til lærerværelset mellem kl. 19 og 20.
Sygereglerne er også fine. Det er klart at man skal blive i sin seng hele dagen for ellers ville mange bruge det som en måde at pjække på. Det er også godt at Lisbeth sender en mail hjem til forældrene for det gør også at endnu færre vil bruge det som pjækkemiddel.
Sygdom: Det er fint nok.
OK regler om sygdom. Vi ville gerne have at man må få besøg når man er syg. Men godt at man skal blive i sin seng/på sit værelse.
Sygdom: Det er fint at man skal ligge i sin seng hele dagen så man kan blive rask og det er godt at man bliver tilset af lærerne.
Gode regler omkring sygdom
Uden for skolens område
Ønsker du at forlade skolens område inden kl. 18.00, skal du på en seddel, der hænger ved lærerværelset, skrive tidspunktet for afgang og forventet hjemkomst, bestemmelsessted eller formål med turen. Når du kommer tilbage, skal du på samme seddel markere dette.
Efter kl. 18.00 skal du have tilladelse af en lærer, hvis du ønsker at forlade skolens område.
Vi synes det er fint at man skal skrive ned hvis man forlader skolen efter klokken 18 og at en lærer skal give lov. Vi synes det er godt for at de kan holde øje med hvem der forlader skolen så der ikke sker nogle ulykker.
Uden for skolens område: Det er godt, så der altid er styr på hvor du er.
Godt nok med sedlen.
Udenfor skolens område: Det er fint at skulle skrive på en seddel hvor man tager hen, for så ved de hvor man er.
god ordning når man skal forlade skolens område
Stilletime
I stilletimen opholder du dig på værelset i tidsrummet 19.00 – 20.00. I det første kvarter rydder du op, og en vagtlærer tjekker værelserne fra kl. 19.15.
Skraldespanden tømmes, og posen placeres i forgangen til værelset. Den bæres helt ud kl. 20.00.
I stilletimen vil lærerne tilbyde lektiehjælp på værelserne.
Vi synes at stilletimen er en god idé. Det er godt at man bliver ”tvunget” til at lave sine lektier. Vi synes ikke at lærerne er så gode til at huske at komme, for det er nogle gange hvor man sidder og mangler hjælp og der så ingen lærer kommer.
Vi synes også det er fint med skraldespanden og at der skal ryddes op, for man kan sagtens forestille sig at mange værelser ville blive rimelig uoverskuelige hvis der kun blev ryddet op en gang om ugen.
Stilletime: Det er en god måde til lige at slappe af og være sig selv, eller være sammen med ens roomier. Eller få lavet nogle lektier. Vi synes at man kun skulle gå ud med skraldespanden i stilletimen, fordi at den bliver fyldt igen i løbet af aften – det er spild af skralde poser!
Fair nok.
Stilletimen: Det er fint nok at skulle gå ud med skraldespanden, men det er lidt irriterende at skulle gå ud med den, hvis der bare ligger lidt papir i den. Stilletimen er en fin ting for så kan man få lavet lektier og få slappet af.
Det er helt fint med en stilletime, hvor man lige slapper af og rydder op.
Aften
Kl. 22.00 er du på eget værelse eller rengøringsområde. Du skal vente på området, indtil en vagtlærer har godkendt rengøringen.
Kl. 22.45 ligger du i egen seng, og der skal være stille. Du må have sengelampen tændt.
Du skal være på eget værelse fra kl. 22.45 til kl. 07.00.
Vi synes også det er fint med sengetiderne. Musik burde lærerne være meget mere strikse med for det er tit at der er meget larm efter klokken 22:00 og musikken (specielt bassen) går direkte igennem væggen!
Aften: Det er en fin regel.
Fint.
Aften: Vi syntes det er nogle okay tidspunkter at komme i seng på, for man skal også være klar til dagen efter.
Reglen om skraldespanden skal ud i stilletimen, burde laves om til at man skal have smidt den ud inden kl. 22.
Fin ordning om aftenen. Der er dog lidt tvivl lærerne imellem om det er i orden at gå ud med sin skraldespand efter kl. 22:00 hvis den har ophobet sig. Nogle af lærerne tvinger os ud med skraldet efter kl. 22, hvor andre hvis de ser os gå ud med det efter kl. 22, skriver os i den ”Sorte bog” og giver os en mindre skideballe. Der skal lige aftales nogle ting omkring hvad i gør på det område.
Computer/tv
Se endvidere bilag
Du må ikke have tv på værelset.
I løbet af dagen må man gerne se tv i dagligstuen. Mellem kl. 20.00 – 22.00 må man se dvd.
Vi synes det er fint at man ikke må have TV på værelset. Mange ville isolere sig rigtig meget og melde sig ud af fællesskabet.
Computer/tv: Det er en god regel, fordi man hurtigt kan blive for isoleret, og kommer ud fra fællesskabet, hvis du bruger alt din tid på værelset.
Ok regler.
Computer/TV: Det er fair at man ikke må have tv på værelset, for ellers bliver man bare for usocial.
Gode regler omkring computer og fjernsyn
Mobiltelefon
Mobiltelefonen må ikke medbringes til undervisning, måltider og fællesarrangementer.
Den må ikke bruges i tidsrummet 22.45 – 07.00, dog gerne til beskeder og på lydløs.
Vis hensyn til dine værelseskammerater.
Vi synes det er godt at man må have sin mobiltelefon. Det er en rigtig vigtig forbindelse til sine venner og veninder hjemmefra og vi tror at man ville miste mange venner hjemmefra hvis man ikke måtte have sin mobiltelefon på skolen.
Mobiltelefon: Det er godt, at vi må have mobil helt fra starten. Det er gode regler om mobilen.
Fint at man ikke må have den med.
Mobil: Det er fint at man ikke må have mobil med til undervisningen, for ellers bliver man bare optaget af den.
Cykling
På fællesture og i undervisningssammenhæng bruges cykelhjelm.
Det forventes gennem hele skoleåret, at du har en funktionsdygtig cykel, cykelhjelm og lygter.
Vi synes det er fint med cykelhjelm i undervisningssammenhæng. Vi synes det er godt at skolen siger at det er vores eget ansvar om man vil køre med cykelhjelm i fritiden. Vi forstår fuldt ud skolen at de vil have at vi skal have cykelhjelm på for det er dem der har ansvaret for os.
Cykling: Det er naturligt at man skal have styr på sin cykel. Det er fair med cykelhjelm, fordi det er skolen der har ansvaret.
Fint.
Cykling: Det er fint at man skal have cykelhjelm på når man er på fælles ture, for det er jo skolen der har ansvar for os.
God idé med cykelhjelm i undervisningen.
Rengøring
Ud over den daglige oprydning, skal der 1 gang om ugen gøres hovedrent. Det sker på et fastsat tidspunkt aftalt med den ansvarlige lærer. I forbindelse med lærermødet om onsdagen, tjekker pedellerne badeværelserne.
Det er godt at der skal gøres hovedrent en gang om ugen og at pedellerne er meget strikse med rengøringen.
Rengøring: Det er godt fordi, ellers ville der ikke blive gjort rent på mange værelser.
Fint. Sten er mere striks end Erik.
Rengøring: Det er godt med en gang fælles rengøring, for ellers er det ikke alle der for gjort det og så bliver der ulækkert.
Helt fint der er en gang om ugen med hovederengøring, ellers ville det aldrig blive gjort.
Køkkentjans
Mindst 1 uge om året er du, sammen med 2 andre elever, i køkkenet. Du er i denne uge selv ansvarlig for at holde dig opdateret vedrørende undervisning og lektier.
Vi synes det er fint at alle bidrager til fællesskabet og skal i køkkenet.
Det giver også et indblik i hvor hårdt det er og det er også godt at kunne sætte sig ind i det en gang i mellem.
Køkkentjans: Det er okay, for at sparer på personalet, og for at give noget frihed og erfaring.
Dårligt at nogle får to uger.
Køkkentjans: Det er okay at være i køkken, man får ligesom et afbræk i hverdagen.
Fint nok at man har en køkkentjans, den ene gang om året.
Fritidsaktiviteter uden for skolen
Såfremt det ikke kolliderer med undervisning eller fællesarrangementer, er det muligt, efter aftale, at deltage i foreningsidræt uden for skolen.
Vi synes det er godt at man kan komme hjem at spille med sit eget hold, men det var kun i starten at der var nogle der benyttede sig af det og nu bruger næsten ingen den regel, men det er godt at have den mulighed stadig at kunne spille sammen med dem der hjemme.
Fritidsaktiviteter uden for skolen: Det er fint.
Fint.
Fritidsaktiviteter udenfor skolen: Det er rart at man kan få lov til at tage hjem og spille en kamp for sit gamle hold.
Det er okay at man skal tilpasse sig skolen og ikke bare kan tage hjem i fodbolklubberne m.m, hvis man har vigtig undervisning eller det forstyrre på nogen måde. Man var jo forberedt på at give afkald på klubberne derhjemme i den tid man går her på efterskolen.
Fritagelser
Almindelig weekend
Du vælger som udgangspunkt for HELE weekenden - enten er du hjemme, eller også er du på skolen.
Ønskes kortere tids fritagelse til deltagelse i kampe, sommerhusbesøg eller lign. i løbet af weekenden, spørges vagten i god tid om tilladelse.
Weekendvagten afgør, hvorvidt du får lov at smutte et par timer.
Bliveweekend
Der gives som udgangspunkt ikke fri.
Ønskes der alligevel et par timers fritagelse i løbet af weekenden, spørges weekendvagten i god tid, og denne afgør, om der kan gives fri et par timer udenfor arrangement.
Ønskes der længere tids fritagelse i en bliveweekend, hvor det går ud over deltagelse i weekendarrangement, skal dette altid gå gennem forældre og kontaktlærer i god tid.
Kontaktlæreren tager herefter punktet op på førstkommende personalemøde.
Hverdag
Angående fritagelse i hverdagen, kontakter forældrene kontaktlæreren.
Det er godt at man har muligheden for at holde fri hvis man gerne vil noget der hjemme. Det er også godt for Kenneth at han har haft mulighed for at tage sit kørekort selvom han går på efterskole.
Fritagelse: Det er i orden fordi, at tingene er planlægt i forvejen, og at du går glip af meget hvis du bliver væk, når alle andre er samlet.
Fair.
Fritagelser: Det er helt okay regler.
På værelset
Musik må aldrig forstyrre.
Anvendelse af levende lys på værelserne er forbudt pga. brandfaren.
Vinduer skal være åbne under morgenmaden.
Borde, senge og reoler på værelserne skal blive stående for at undgå unødvendig skade og slitage.
Der må kun bruges ”tyggegummi” til ophængning af billeder mm. Der må ikke sættes billeder mm. op på loftet, da malingen skaller af.
Musik forstyrrer altid!!
Lærerne skal være meget mere strikse og tage anlægget hurtigere end de gør.
Vi synes at musik burde være tilladt på fodboldbanen, vi tror det er begrænset hvor meget det irriterer naboerne.
Vi synes at resten af reglerne er fine og igen almene regler for sikkerhed.
På værelset: Det er fint nok, forståeligt med økonomien af reparationen, og musikken er nok lidt svært at overholde.
Musik forstyrrer nogle gange. Især om morgenen. Denne regel burde håndhæves mere.
Irriterende at man ikke må rykke på sengene i weekenden.
På værelset: Det er bare helt okay at man ikke flytter rundt på møbler, men man indfinder sig med hvordan det står.
Musik må gerne forstyrre, fordi musik er mega nice og jo højere, jo bedre. :D :P ;) :) :D :D :D
Besøg
Familiemedlemmer er altid velkomne på skolen.
Andet besøg skal aftales med tilsynslæreren i god tid. Besøgende skal præsenteres for vagthavende lærer.
Ønsker en gæst at spise med, skal det meddeles skolen dagen forinden. Forældre og søskende spiser gratis med. Andre besøgende betaler 10 kr. for morgenmad, 20 kr. for middagsmad og 20 kr. for aftensmad.
Det er en rigtig dejlig mulighed at man kan få lov at få sine venner og veninder på besøg på skolen så man kan vise dem lidt af ens hverdag. Det er også godt at forældrene må komme og spise med og priserne er fornuftige.
Besøg: Vi synes det er godt at familien altid må komme på besøg, og det er helt okay at andre gæster skal betale for måltiderne.
Fint nok.
Besøg: Det er okay at man skal spørge om man må få besøg. Og det er okay at de skal betale for maden. Det er også rart at man må få sine forældre på besøg nar man vil. Besøgsreglerne fungere fint.
Idrætsefterskolen Klintsøgaard | Klintvej 71 | 4500 Nykøbing Sj tlf.nr. 59304026