Formål:
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.
Undervisningen, som dækker kravene til folkeskolens afsluttende prøver, er tilrettelagt som klasseundervisning og som faglige og tværfaglige projektforløb.
Indhold:
Funktioner
Algebra
Vækst
Økonomi
Statistik
Kombinatorik
Sandsynlighed
Isometrisk tegning
Geometri
Timetal:
Der undervises svarende til 4 lektioner om ugen.
Prøveforberedende:
Faget er prøveforberedende til 10. klasses prøve
Idrætsefterskolen Klintsøgaard | Klintvej 71 | 4500 Nykøbing Sj tlf.nr. 59304026